Ældre kvinde omkommet i trafikulykke i Aasiaat

En 82-årig kvinde er omkommet, efter at hun blev påkørt af en mindre bus i Aasiaat. Føreren af bussen er sigtet for uagtsomt manddrab.
Det er endnu uklart, hvad der førte til, at en ældre kvinde omkom i et trafikuheld i Aasiaat. Foto © : KNR
15. marts 2022 14:13

I går mandag den 15. marts omkom en 82-årig kvinde fra Aasiaat, da hun blev påkørt af en mindre bus.

Det er endnu uklart, hvad der præcist skete i forbindelse med ulykken, men føreren af bussen er blevet sigtet for uagtsomt manddrab.

Trafikuheldet skete mandag eftermiddag på Frederik Lyngesvej i Aasiaat. Politiet erklærede kort efter ankomsten den ældre kvinde død, som følge af de kvæstelser, hun havde pådraget sig.

Kvindens nærmeste pårørende er underrettet om hændelsen.

Politiet i Aasiaat vil nu undersøge gerningsstedet og afhøre vidner for at afklare, hvad der ligger til grund for episoden. Grønlands Politi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt komme nærmere ind på sagens øvrige omstændigheder.

Grønlands Politi sender en stor tak til brand- og redningsberedskabet i Aasiaat for det gode samarbejde i forbindelse med indsatsen.