Air Greenland: Norsaq er atter flyveklar
Air Greenlands afgange til og fra København og Kangerlussuaq blev aflyst i dag.
Det skete, fordi der var nogle tekniske problemer med flyet Norsaq, som derfor blev stående på dansk jord.
Air Greenland oplyser, at flyet fik brug for en reservedel, som i løbet af dagen blev sendt ekspres fra Airbus i Hamborg.
Reservedelen er nu installeret, og Norsaq er dermed klarmeldt igen, lyder meldingen.
LÆS OGSÅ Air Greenland og Tusass: Lufthavnsregning lander ikke hos kunderne
Alle de passagerer, der skulle have været med på de aflyste afgange, kommer i stedet af sted en af de kommende dage (fra torsdag til lørdag).
- Og der indsættes ekstra kapacitet lørdag for at få al trafik fra dagens aflysning afviklet, skriver Air Greenland.
Alle berørte passagerer kontaktes direkte.