Dronning Elizabeth testet positiv for Covid-19

Den britiske dronning Dronning Elizabeth er testet positiv for coronavirus og har milde symptomer på forkølelse.
Den 95-årige dronning har milde symptomer på forkølelse. Foto © : Scanpix
Skrevet af Ritzau
20. februar 2022 17:01
Versionist Ane-Marie Petersen

Den 95-årige britiske monark har milde symptomer på forkølelse.

Den britiske monark fejrede for nylig 70-års-jubilæum på tronen. Hun har haft flere problemer med helbredet i den seneste tid og har måttet opgive en række planer.

Den britiske tronarving prins Charles blev for ti dage siden testet positiv for covid-19. Det er anden gang, at den 73-årige prins Charles er smittet med sygdommen.

I foråret 2020 blev kronprinsen første gang meldt syg med covid-19.

Dronningen genoptog i sidste uge de personlige audienser på slottet. Hun klagede ved den lejlighed over stivhed i kroppen.
Buckingham Palace er normalt tilbageholdende med at give oplysninger om dronningens helbred. Det er dog tidligere blevet bekræftet, at monarken er fuldt vaccineret.