En mand omkommet i en husbrand i Nutaarmiut
En mand er afgået ved døden i en husbrand i bygden Nutaarmiut nord for Upernavik.
Det oplyser vagtchef Bruno Brix ved Grønlands Politi til KNR.
Politiet modtog meldingen om en husbrand klokken 06.47 tidlig fredag morgen.
Vagtchefen fortæller, at efterforskningen stadig er i gang i dag.
- Det tyder ikke på, at det er mistænkeligt dødsfald, siger han.
Et mistænkelig dødsfald er, når politiet har mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag.
Grønlands Politi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om sagen.