Det borgerlige Atassut-parti har i dag fået ny formand. Valget blev afgjort på partiets landsmøde i Nuuk. Og det blev som ventet den hidtidige næstformand Finn Karlsen, der løb med sejren.
Oprindeligt var der kun en enkelt modkandidat, nemlig Emilie Olsen fra Sisimiut, men hun trak sig inden selve valghandlingen. I stedet for kom der to sidste-øjebliks-kandidater, Ellen Christoffersen og Søren Alaufesen. Ved valget fik de to henholdsvis tre og fem stemmer, hvorimod den nye formand Finn Karlsen fik 29 stemmer.
Finn Karlsen siger at han er meget glad for det klare valg. Det han nu i første række vil sætte fokus på som formand, er det interne samarbejde i partiet. I Landstinget vil han som formand for Atassut arbejde for klassiske mærkesager som børneomsorg, boligforhold og uddannelse.
I den næste tid vil Atassut forberede sig på et valg. Og det opfordrer den ny formand landsstyret til at udskrive det med samme.