Selvstyredirektoratets rapporten med anklager om illegalt fiskeri må ikke gå i glemmebogen. Det mener en lille gruppe studerende på Grønlands Universitet, der vil have en offentlig debat om emnet.
Det fortæller den 22-årige Mike K. Andersen, der læser kultur- og samfundshistorie.
Sammen med 5-6 andre universitetsstuderende arbejder han på at få igangsat nogle debataftener.
- Den rapport må ikke blive fejet ind under gulvtæppet og gå i glemmebogen. Og det vil vi gerne være med til ikke sker, siger Mike K. Andersen.
Han vurderer, at Selvstyredirektoratet har gjort et godt stykke arbejde med den rapport, også selvom kilderne er anonyme.
- Rapporten er uhyggelig og vidner om snyderi på allerhøjeste plan, siger han og tilføjer at det kun handler om økonomi. Det handler også om hvordan Grønland bliver opfattet i udlandet, altså at også Grønlands image udadtil kan få dybe ridser i lakken af sådan en sag.