Grønlandske dommere til PanAm

01. september 2005 12:04

Grønlandsk håndbold har nået et niveau, som udlandet også har fået øjnene op for.

Når det Pan-Amerikanske mesterskab begynder i Brasilien den 5. september deltager foruden to grønlandske U18-landshold også et grønlandsk dommerpar med.

Det er Poul Olsen fra Sisimiut og Jensinnguaq Kristensen fra Aasiaat, der som de første grønlandske håndbolddommere får en international opgave.

- Begge er inviteret til mesterskaberne efter at instruktører fra IHF har set dem dømme.

I Brasilien vil de blive evalueret, og hvis de klarer opgaven godt får de måske mulighed for at dømme ved andre internationale mesterskaber, siger Palle Jerimiassen fra Grønlands Håndbold Forbund.

De Pan-Amerikanske mesterskaber fungerer som kvalifikationskampe til Verdensmesterskaberne for U18-hold.