Håndboldweekend på KNR2

I denne weekend er der fuldt program fra håndbold VM i Spanien. Både Danmarks semifinale, bronzekampen og finalen kan ses direkte på KNR2.
Skrevet af Peter Troelsen
25. januar 2013 07:22

Når Danmark i eftermiddag spiller en uhyggeligt spændende semifinale mod Kroatien ved håndbold VM i Spanien kan du sidde i sofaen derhjemme og følge med. KNR2 sender kampen direkte fra kl. 17.10, og vi er med indtil kommentarerne er løbet ind omkring kampen, der spilles i Barcelona.

Lørdag spilles kampen om bronzemedaljen og den kan se direkte fra kl. 14.30 og søndag sender KNR2 finalen med optakt fra 12.30.