Håndsrækning til Narsaq Kommune i prekær sag

09. september 2005 11:23

Det var store sociale problemer, som Narsaq Kommune ikke alene kan løse, der blev drøftet i går, da kommunalbestyrelsen mødtes med Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for familier.

- Jeg inviterede Narsaq’s socialudvalg til et møde i Familiedirektoratet i Nuuk, så vi i fællesskab kan snakke om, under hvilke rammer problemerne i Narsaq kan løses, fortæller Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Tommy Marø.

- Jeg har foreslået et tæt samarbejde med kommunen og samtalerne skal helst starte så hurtigst som muligt f. eks. allerede fra næste uge, siger Landsstyreformanden Hans Enoksen.

Det var en glad og tilfreds borgmester Kiista Kiiki Isaksen, som afsluttede mødet i går.

Kommunalbestyrelsen har allerede tidligere drøftet drenge-projektet Paarsineq. Det drejer sig om seksuelt misbrugte drenge.

Projektet omhandler familiebehandling i et Familiecenter, derfor skal socialudvalget tage af sted til Nuuk så snart som muligt, for at snakke om, hvad vi har brug for, for at sætte projektet i gang, siger Narsaq’s borgmester.