Forventningens glæde blev aflyst af skuffelse i Narsaq Kommune på grund af aflysning af to Landsstyremedlemmers besøg, som skulle have været afholdt i dag og i morgen i Narsaq.
Det drejer sig om formanden for Landsstyret Hans Enoksens og Landsstyremedlemmet for Familie Tommy Marø. Det var ellers store, tunge sociale emner man ville have drøftet med gæsterne, siger socialudvalgsformanden Niels Egede fra Narsaq Kommune.
Narsaq Kommune har brug for ikke under 2 mio. kr. i tillægsbevilling for socialt arbejde. 5 børn fra hårdt socialt belastede hjem har aktuelt brug for at blive placeret uden for eget hjem. Fra 23 hårdt belastede hjem, er 18 børn allerede anbragt udenfor eget hjem, og flere og flere familier er hårdt ramt socialt, siger Niels Egede.
I 2004 blev en 52 årig mand anholdt af politiet i Narsaq, for at have misbrugt 11 mindreårige drenge. En familiebehandling, projekt Paarsineq, blev sat i gang og blev økonomisk støttet politisk. I dag har kommunen brug for et familiecenter for at hjælpe de hårdt ramte familier. Niels Egede siger også, at man under familecenteret har brug for alkohol og rusmiddel afvæningscenter. Det kræver at Familie Direktoratet bliver involveret i projektet, da Narsaq Kommune ikke kan klare så store problemer alene, hverken med personale eller økonomisk.
-Vi har måttet prioritere opgaverne. Arcric Umiaq Line problemet har vi måttet prioritere højest nu, forklarer Landsstyreformanden Hans Enoksen.
Vi har ikke kunne få en udtalelse fra Tommy Marø.
Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq skulle også have haft besøg af Landsstyremedlemmerne.