Forældre og pædagoger bliver ikke inddraget i politikernes snak om ”den gode børnehave”, mener de pædagogiske konsulenter.
Politikernes tomme snak om den gode børnehave foregår uden inddragelse af pædagogerne i Grønland, og uden et ordentligt lovgrundlag, lyder det i en udtalelse fra de pædagogiske konsulenters konference.
Pædagogernes konsulenter fra hele kysten er enige om at henvende sig til direktoratet for kultur og undervisning, KIIIP, for at kræve deres deltagelse i politikernes debat.
- Nu er der gået tre år, uden nogen klare udmeldinger fra KIIIP om, hvad det er landsstyret vil have af retningslinjer for dagsinstitutionerne, og alligevel fortsætter politikerne med at diskutere den gode børnehave, hedder det videre i udtalelsen.