Kælvende isbjerg var skyld i dødsulykke i Uummannnaq 

En jolle med tre personer kæntrede, da et isbjerg kælvede tidligt i morges.    
To personer overlevede, mens en 23-årig kvinde mistede livet.  Foto © : Malik Brøns / KNR
02. september 2022 17:00

Ved 05-tiden i morges kælvede et isbjerg i Uummannaq. 

På samme tid befandt en jolle med tre personer sig i havnen, og de besluttede at sejle ud i forsøget på at undgå bølgen. 

Det lykkedes dog ikke at undvige, og jollen kæntrede, meddeler Bent Hendrik Rothaus Johnsen, der er politikommissær i Grønlands Politi. 

LÆS OGSÅ En kvinde er død i havnen i Uummannaq

To personer overlevede, mens en 23-årig kvinde mistede livet. 

Politiet efterforsker sagen, men vil ikke kommentere sagen yderligere nu.