KANUKOKA: Kommunerne må prioritere børn og unge

Grønlandske børns muligheder i livet afhænger i høj grad af den kommune, de vokser op i. Og der er stor forskel på, hvad kommunerne kan tilbyde. Det viser en ny rapport fra Videnscenter om Børn og Unge.

Derfor er det vigtigt at kommunerne får udarbejdet en decideret børne- og ungsomspolitik, siger KANUKOKA’s formand, Lars Karl Jensen.

- Det der kræves – og som vi hele tiden har opfordret til - er at kommunerne for formuleret en børne- og ungdomspolitik. Faktisk er der kun 5 ud af 18 kommuner der har gjort det. Og derfor vil det og også blive et emne på kommunernes næste landsmøde. Der er Kommunerne selv, der financierer deres initiativer og fritids- og daginstitutioner er deres ansvar at prioritere. Men hver kommune må sætte sig ned og formulere en politik så alle børn i landet får lige vilkår, siger Lars Karl Jensen.

Til inspiration til den proces har KANUKOKA lagt de 5 modeller på en formuleret børne- og ungdomspolitik ud på deres hjemmeside, hvor både embedsmænd og folkevalget også har adgang til et debatforum, hvor emnet kan diskuteres.

- Hvis ikke der bliver gjort noget nu, sat noget initiativer i gang, så koster det samfundet penge i den anden ende i form af social bistand og lignende, påpeger KANUKOKA’s formand.

Det er svært for forældre i Ammassalik Kommune at finde en børneinstitutionsplads til deres børn.

Faktisk er der kun plads til hvert fjerde barn i Ammassalik Kommune, mens chancerne i andre kommuner er mere end tre gange så gode.

Lige så store forskelle gør sig gældende på andre områder. For hele landet er der således i gennemsnit 13 elever pr. uddannet lærer, mens der i Upernavik Kommune er hele 25 elever pr. uddannet lærer. Kangaatsiaq Kommune er den kommune i hele landet, der har den største udgift pr. elev, og Qaanaaq Kommune giver det laveste tilskud til fritidsklubberne.

Alt det, kan man blandt andet læse på MIPI-rapporten.

Sociolog Nina Banerjee, der står bag rapporten om adgangen til dagpasning, skole og fritidsaktiviteter, forklarer her, hvorfor det er vigtigt, at børn har adgang til de forskellige institutioner:

- Andre landes forskning har dokumenteret, at god dagpasning faktisk kan ophæve negative sociale arv. Samtidig siger vi her i landet, at dagpasningen skal være forberedende til ”den gode skole”. Det er derfor meget vigtigt, at børn i Grønland tilbydes god dagpasning, siger Nina Banerjee.