Kirsten Fencker er tilbage som naalakkersuisoq for sundhed: Tak for jeres forståelse

Hun meldte sig syg med stress i januar, og nu er hun tilbage på jobbet som naalakkersuisoq for sundhed.
- Det har været vigtigt for mig at lytte til min krop og tage en pause fra arbejdsopgaverne. Men nu er jeg tilbage og glæder mig til at kaste mig over opgaverne og fortsætte arbejdet sammen med mine gode kolleger, skriver Kirsten Fencker i en pressemeddelelse. Foto © : Emil Stach / Naalakkersuisut
15. februar 2022 16:18

Naalakkersuisut er blevet fuldtallige igen. 

Efter hendes sygeorlov er naalakkersuisoq for sundhed, Kirsten Fencker fra Naleraq, nemlig tilbage på kontoret. 

Det skriver hun i en pressemeddelelse:

- Det har været vigtigt for mig at lytte til min krop og tage en pause fra arbejdsopgaverne. Men nu er jeg tilbage og glæder mig til at kaste mig over opgaverne og fortsætte arbejdet sammen med mine gode kolleger. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle for jeres forståelse.

Hun startede igen på fuld tid i går mandag.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisoq Kirsten L. Fencker har bedt om sygeorlov

En søndag aften, 9. januar skrev hun på Facebook, at hun havde bedt om sygeorlov fra sit arbejde i Naalakkersuisut på grund af stress.

Hun skrev, at hun havde været ramt af stress i slutningen af december, og at hun havde fået et tilbagefald, efter hun begyndte at arbejde igen i januar. 

Imens Kirsten Fencker har været væk, har hendes partifælle Pele Broberg fra Naleraq og Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit passet hendes arbejdet.