KNAPK er meget imod brugerbetaling af havne: Fiskerne har regninger nok i forvejen
Det er helt uacceptabelt, at fiskerne skal betale for at bruge havnen. De har selv brug for at modernisere deres fartøjer.
Det siger formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen.
Havnene i landets byer er slidte og i flere tilfælde umoderne. I alt er der ifølge Naalakkersuisut et efterslæb på 270 millioner kroner på slidte havne.
For at finansiere det og det løbende vedligehold af havnene, har det været det tidligere Naalakkersuisuts og nuværende naalakkersuisoq for infrastruktur, Marianne Paviasens (IA), mål at udbrede brugerbetaling fra Nuuk til også at gælde andre større byers havne.
Det har dog mødt kritik fra både koalitionspartneren Naleraq og Siumut. Man vil hellere have nedslidte havne end, at fiskerne og andre, der bruger havnene, betaler for det.
LÆS OGSÅ Napaattooq: Naalakkersuisut skal helt fjerne brugerbetaling i havne
Den samme linje kommer KNAPK med nu.
Formanden for KNAPK argumenterer med, at det er uacceptabelt at hente penge fra kystnære fiskere, som end ikke har råd til renoveringer af deres både.
- Fiskerne betaler nok i forvejen, og de har ikke mulighed for at renovere deres både, og vi fra organisationen kan ikke acceptere, at de bebyrdes yderligere, siger Nikkulaat Jeremiassen.
- Vores medlemmer i organisationen kan på ingen måde acceptere, at de må betale i Nuuk, og som man vil udbrede på kysten, som heller ikke accepteres. Vi accepterer ikke indførelsen af brugerbetaling fra organisationen.
Naalakkersuisut er stadig fastsatte på brugerbetaling
Men naalakkersuisoq for infrastruktur, Mariane Paviasen rykker sig ikke. Hun har i hvert fald ikke ændret mening i planerne om at indføre brugerbetaling af havne. Hun tilføjer i et skriftlig svar, at samtalerne med relevante partier stadig er i gang om emnet.
En lov fra 2015 giver Naalakkersuisut mulighed for at indføre brugerbetaling i havnene. Det seneste og eneste eksempel på brugerbetaling er i Nuuk, hvor Sikuki Nuuk Harbour A/S kræver betaling for at bruge havnen.
Sikuki A/S er ikke et selskab, der får penge gennem finansloven. Det bliver drevet af de brugerbetalinger, som for eksempel fiskerne betaler.
LÆS OGSÅ Knaster i koalitionen: Uenighed mellem Jens Napaattooq og Mariane Paviasen
Men alle andre skibe og både skal også punge ud for at bruge havnen. Det er for eksempel turistskibene, trawlerne og Royal Arctic Lines transportskibe.
Men hvor meget skal fiskerne og andre fartøjer så betale for at bruge havnen?
Ifølge Sikuki Habours takster, så skal man betale 38,64 kroner per tons for at losse fisk og skaldyr. Og så er der forskellige abonnementer, som fiskere skal betale, alt afhængige af, om de bruger det kommunale bådebroer eller kajen ved havnen.
Hvis man bruger de kommunale bådebroer, skal fiskerne ikke betale noget til Sikuki Harbour. Men hvis kutterne skal have en plads ved kajen, hvor de kan holde til, skal de betale 9.937 kroner halvårligt.
