Kunstkritiker: Grønlandske kunstnere er globale
Grønlandsk billedkunst anno 2005 er på vej ud af tidligere tiders etniske fængsel hvor myterne og naturen dominerede. Nu er kunstnerne meget mere globale. Det siger redaktør for magasinet Kunst, Ole Lindboe, som har besøgt udstillingen ”Den røde Snescooter”. Udstillingen der handler om grønlandsk identitet efter kolonitiden har i dag fernisering på Den nordatlantiske Brygge.
- Det er sjovt og spændende at se hvordan den nye generation har brudt ud af fængsel at grønlandsk kunst i så mange år har været selvbevidst, ja nærmest selvfed. Nu kaster kunstnerne blikket opad og udad, siger Ole Lindboe.
Han mener, at billedkunstnerne dermed ser den grønlandske identitet på en ny og anderledes måde.
- De ser deres identitet på en meget mere global måde, siger Ole Lindboe.
Udstillingen åbner for offentligheden i morgen fredag.