Mand faldt igennem isen i Tasiilaq
En mand hev tidligere i dag en anden mand op af fjorden ud for Tasiilaq.
Der er is på fjorden, men den er ikke sikker. Så lad lige være med at gå ud på den, meddeler Grønlands Politi.
- Isen på fjorden ud for Tasiilaq er stadig forholdsvis ny og derfor ikke særlig tyk. I de seneste dage er den flere gange brudt op, og det gør det farligt at færdes på den, siger politiassistent Jaaku Andreassen fra politiet i Tasiilaq.
Isen er simpelthen ikke tyk nok til at bære hverken mennesker eller køretøjer. I dag endte det godt, men det behøver det ikke at gøre.
- Vi skal kraftigt fraråde folk at bevæge sig ud på isen på nuværende tidspunkt, siger Jaaku Andreassen.