Så er navnene på de tre kommunalbestyrelses-medlemmer der mister deres valgbarhed offentliggjort.
Det drejer sig om IA’eren Ingemann Dorph fra Nanortalik, fordi han tilbage i 2001 blev dømt for vold af Kredsretten i Nanortalik.
IA’eren Mona Kristoffersen blev valgt i Paamiut, men må overlade posten til en anden, fordi hun har fået en bøde efter at have fået tilsendt 14,78 gram hash fra Danmark.
Preben Petersen, Atassut, blev valgt ind i Qaanaaq. Men Valgbarhedsnævnet fandt ud af at han har kørt spirituskørsel med en promille på 2,01, så heller ikke han bliver kommunalbestyrelsesmedlem i denne omgang.