Nyt blod til Atassut

12. september 2005 10:04

Ud over at få ny formand fik Atassut også tilført masser af nyt blod på partiets landsmøde i weekenden.

Valget af de ni medlemmer til hovedbestyrelsen bød kun på to gengangere. En af dem er den nye landsformand, Finn Karlsen, der tidligere var næstformand.

Den tidligere formand, Augusta Salling, var meget tilfreds med udviklingen, da hun gav partiets tøjlere videre.

- Der er masser af gå-på-mod i bestyrelsen, og det er godt for Atassut, sagde hun.

Der er også brug for både kraft og mod i hovedbestyrelsen. Partiet er ved de seneste valg blevet svigtet af vælgerne.

Inden Augusta Salling vendte hjem til borgmesterstolen i Qeqertarsuaq, gav hun et godt råd til sin efterfølger:

- Lyt til baglandet. Men vær klar til at handle selv.