Pave Frans afsluttede sit besøg i Iqaluit

Stærke og ukuelige med en smuk kultur og sprog. Det er, hvad paven sagde om Inuit ved sit besøg i Iqaluit.
Pave Frans har været i Canada i seks dage. Foto © : Martin Schulz
30. juli 2022 18:22

Pave Frans har været i Canada i seks dage. Han har rejst fra det vestlige Canada til Quebec og til sidst Iqaluit i Nunavut. Han er den første pave, der kommer til Nunavut.

Reaktionerne har været blandet, men i Iqaluit var stemningen positiv. Over halvdelen af byen var mødt frem. Han skulle kun have været der i tre timer, men blev i seks.

Først mødets han privat med omkring 100 Inuit, der havde været elever på de berygtede kostskoler. I sin tale senere på dagen sagde han, at de have åbnet hans øjne for alt det onde, de havde oplevet.

Inuit havde besluttet, at ville vise Paven, hvor stærk og robust deres kultur er; den kultur som kirken havde forsøgt helt at undertrykke. Så der var strubesang og trommedans. 

Piita Irniq, forhenværende kommissær for Nunavut, udførte en særlig trommedans. Han fortalte Paven, at Inuit er stærke, og gav Paven hans tromme til at bringe tilbage til Rom som minde om Inuit.

Derefter talte Paven kort og sagde, at det var vigtigt, at kirken fra nu af respekter oprindelige folk og ser guds ansigt i dem, at deres kultur, sprog, og ceremonier er lige så værdifulde som andres.

Han føler sig i familie med Inuit og håber, at man kan se Jesus’ Inuk ansigt, sagde Paven. Han opfodrede unge Inuit til at stræbe højt. For de er svaret på de mange spørgsmål, samfundet nu har.

Han endte talen med at sige undskyld for alt det onde i fortiden, og mange tak at for den gode modtagelse blandt Inuit. Og Paven sagde dette på Inuktitut, et sprog kirken havde prøvet at undertrykke.

I Iqaluits lufthavn stod der en æresgarde af Inuit ældre, Guvernør-generalen Mary Simon, Nunavuts leder PJ Akeeagok, og vinkede farvel til Paven, da hans fly lettede i aftensolen for at returnere til Rom.