Polarhelt fejres i Uummannaq

02. oktober 2005 18:32

I år er det 75 år siden, at den tyske polarforsker Alfred Wegener omkom under en ekspedition sammen med sin grønlandske ledsager Rasmus Willumsen. I Uummannaq markeres årsdagen fra d. 2. til 4. oktober med mindehøjtidelighed og gæster fra udlandet.

Blandt andet kommer en række professorer fra Wegener Instituttet i Tyskland, som blandt andet vil vise en række billeder fra polarforskerens ekspeditioner.

Lederen af Wegener Instituttet har været aktiv for at få mindehøjtideligheden op at stå. Det skyldes, at instituttet især ønsker at udtrykke taknemlighed og glæde over Rasmus Willumsens og den øvrige grønlandske befolknings betydning for ekspeditionerne.