Sag om grønlandshaj ender i retten
Ifølge anklagen har fiskeren, mens han arbejdede for firmaet Pangnirtung Fisheries Limited, skåret halen af hajer, der var filtret ind i langlinen. Bifangst af grønlandshajer er et gennemgående problem i det canadiske hellefiskefiskeri. Et estimat fra 2003 vurderer, at bifangsten af hajer det år var på 93 tons.
Det er meningen, at fiskerne skal sætte hajerne levende ud igen, men ofte har de mange meter line viklet om halen. Forskerne ved ikke ret meget om den op mod 1000 kilo tunge grønlandshaj, men ifølge Nunavuts Miljødepartement udgør bifangsten ikke et betydeligt problem for hajbestanden.