Biologerne og fangerne og Hjemmestyret er stadig for dårlige til at samarbejde. Det siger kommunalbestyrelsesmedlem i Nuuk, Nikolaj Heinrich, Siumut, til Kujataata Radioa. Han mener at jagtsæsonen fra 1. august til 15. november og fra 1. januar indtil 28. februar i Nuuk område er for lang tid.
- Der er for mange rensdyrjægere i Nuuk området. Både erhvervsfangere og fritidsjægere kæmper om byttet. De rensdyr vi ser på ”brættet” er ikke velnærede og generelt er der ikke mange rensdyr til salg.
For tiden er rensdyrene langt inde i landet for at få fred for jægerne, men når vi kommer til november har de ikke længere føde nok, og så kommer de tilbage mod kysten for at søge næring. Ofte sammen med deres kvier som vi burde gøre mere for at beskytte.
Fangerne har i mange år vidst at hunnerne foler tidlig på foråret og sent på efteråret. Naturen og fangerne har i mange år i fællesskab styret bestanden indtil biologerne lavede meget strenge restriktioner for 10 - 15 år siden uden at forhøre sig hos fangerne.
Resultatet er kaos som vi ikke kan regulere i dag. To måneders jagtsæson vil have været nok, siger Nikolaj Heinrich.
Formanden for Maniitsoq fisker og fanger forening, Johannes Rosing, er enig:
- Bestemmelserne er de samme også når det drejer sig om store kystområder. Jeg har foreslået to måneder som slutter i midten af september, siger han.
-Jeg vil tilbyde Naturinstitutets bestyrelse et tættere samarbejde mellem KNAPK og biologerne, siger formanden for KNAPK Peter Olsen.