Stop for krabbefiskeri

16. september 2005 16:14

Nu bliver der sat endelig stop for krabbefiskeri ud for Nuuk-Paamiut og Sisimiut.

Krabbekvoterne for områderne er brugt op, og derfor meddeler direktoratet for fangst og fiskeri, at fiskeri efter krabber slutter på onsdag den 21. september for området ved Nuuk-Paamiut, og på næste mandag den 26. september for området ud for Sisimiut.

Begge områder har fået deres kvoter forøget henover sommeren, fordi kvoterne på et tidligt tidspunkt var opbrugt.