Store dele af Nuuk igen uden strøm
Vandkraftværket har igen fået et udfald, og kun en tredjedel af byen forsynes nu ved hjælp af diesel.
Kritiske funktioner bliver forsat forsynet med strøm.
- De store fødevareforretninger i Nuuk og Nuussuaq, Sundhedsmyndigheder, Politiet, Arktisk Kommando, Brandvæsenet, plejehjemmet i Nuuk, Sikuki havn og Nuuk Center er derfor fortsat forsynet, og vi arbejder på højtryk for at genetablere forsyningen hos de øvrige kunder, oplyser Nukissiorfiit.
Tusass skriver desuden, at der generelt er teleforbindelse i hele Nuuk her til morgen, men i enkelte områder kan det være svært at få mobilforbindelse.