Strømnedbrud i Aasiaat

Der har været en mindre brand på reserve-elværket på Nukissiorfiits strømanlæg i Aasiaat, derfor er store dele af byen uden strøm. Nukissiorfiit arbejder på sagen.
Nukissiorfiit forventer at strømforsyningen vil blive normaliseret i løbet af torsdag aften. Foto © : Christiansen Søren
30. juni 2022 15:39

Store dele af Aasiaat er uden strømforsyning.

Det meddeler Nukissiorfiit på Facebook.

- For kort tid siden opstod der en mindre brand på reserve-elværket, hvorfor store dele af byen er uden forsyning. Vi arbejder på at genetablere forsyningen. Vi beklager generne, og vi vil løbende informere, når der er nyt.