Tættere kommunesamarbejde i Vestgrønland

15. september 2005 18:20

Strukturreformen rykker nærmere, og med den kommer de planlagte kommunesammenlægninger.

Det har Nuuk og Maniitsoq kommuner erkendt, og de to kommuner er blevet enige om at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde.

Økonomiudvalgene i Nuuk og Maniitsoq ser mange ligheder og interessesammenfald mellem de to kommuner i Vestgrønland.

Kommunerne ser det som oplagt at arbejde tættere sammen om turisme og minedrift.

De to økonomiudvalg mødtes i går, hvor de blev enige om at bane vejen for et tættere samarbejde.

Det skal ses som en forløber til planerne om kommunesammenlægningerne.

De to kommunerne er enige om, at den tidsplan, der er sat for strukturreformen er for kort, og at der skal være mere tid til at drøfte grønlands fremtidige kommunestruktur – både blandt borgere og i kommunalbestyrelserne.