Tusass afbryder satellitforbindelse i nat

Da der skal omlægges til en ny parabol, bliver satellitforbindelsen afbrudt i visse områder klokken 23 i aften.
Det er omlæggelsen af en parabol, som er skyld i afbrydelsen.
14. juni 2022 18:34

Tusass skal i nat fra klokken 23 omlægge til en ny parabol, hvilket betyder afbrydelser af satellitforbindelserne til en række områder.

Der er her tale om Qaanaaq, Ittoqqortoomiit, Tasiilaq, Upernavik, Pituffik og minerne.

Tusass fortæller til KNR, at de forventer, at forbindelsen er oppe og køre igen omkring klokken 02 i nat.

Det betyder, at man i de berørte områder ikke kan ringe, bruge internet, se tv eller høre radio, mens forbindelsen er nede.