Ung mands død i Ilulissat var et tragisk uheld
En 21-årig mand blev 1. januar fundet livløs ved stisystemet tæt ved Ilulissat Isfjordscenter.
Der er nu foretaget ligsyn i sagen, og det viser, at der er tale om et ”tragisk uheld”, oplyser Grønlands Politi til KNR.
LÆS OGSÅ Ung mand fundet død i Ilulissat
Politiet ønsker ikke at oplyse flere detaljer. Dermed er der altså ikke mistanke om, at den 21-årige omkom på grund af noget kriminelt.
Det var en gruppe vandrere, som fandt manden. De gav førstehjælp, men det lykkedes ikke at genoplive ham.
Politiet fik anmeldelsen lørdag 1. januar lidt over klokken 13. Ligsynet blev foretaget i går, og de pårørende er underrettet.