Vikarordningen i Narsaq skole stopper ikke. Det oplyser formand for Kultur og Undervisnings Udvalget i Narsaq, Steen Ole Jensen.
I går blev det oplyst at vikarordningen på skolen i Narsaq stopper på grund af manglende økonomi.
- Men det sker ikke, siger Steen Ole Jensen og oplyser at sagen nu bliver taget op til kommunalbestyrelsens næste møde.
Steen Ole Jensen fortæller at han først havde fået oplyst om vikarstop i søndags.
- Det var en af forældrene der fortalte mig det. Men det skal siges at sagen ikke har været til behandling i MKI udvalget, altså børn og unge kulturafdelingen. Men da jeg hørte det bad jeg MKI afdelingen omgående om et ekstra ordinært møde om sagen, og mødet sker i eftermiddag.
Steen Ole Jensen oplyser at bevillingen til vikarordningen ikke er opbrugt endnu, derfor mener han at ordningen bør fortsætte indtil kommunalbestyrelsen har behandlet sagen den 11. oktober og ydet tillægsbevilling.
- Jeg regner helt bestemt at Udvalget vil kræve at ordningen ikke stopper. Det er ikke meningen at det skal gå over børnene at man ikke har bevilling til ordningen. Vi tager meget højde for at børnene får den fornødne undervisning, siger Steen Ole Jensen.