Det har lange udsigter med en ny færdselslov i Grønland. Der vil stå 2007 på kalenderen, før grønlandske bilister og førere af snescootere får nye regler at holde sig til.
Kontorchef i Justitsministeriet, Michael Højer, oplyser, at forslaget skal være klar til behandling i Landsstyret i næste forårssamling, hvorefter det ventes at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget i efteråret 2006.
Efter hvad Radioavisen erfarer, bliver de grønlandske bilister tvunget til at bruge sikkerhedssele, når den nye lov træder i kraft. En anden nyskabelse er et forbud mod brug af håndholdte mobiltelefoner under kørslen.