Lige nu er det borgerlige parti, Atassut i gang med deres landsmøde.
Her til eftermiddag skal de delegerede blive enige om Atassuts nye partiprogram. Et program man i partiet håber på kan skabe fornyelse.
Atassut har nemlig over de seneste valg oplevet en vigende vælgertilslutning.
Atassut skal også her til eftermiddag vælge en ny formand. Den nuværende formand, Augusta Salling, trækker sig fra posten, da hun vil bruge sine kræfter på jobbet som borgmester i Qeqertarsuaq.
De to kandidater til dagens formandsvalg er partiets nuværende næstformand, Finn Karlsen, og så Emilie Olsen fra Sisimiut.