Sælkød til whiskyen

septembarip 12-at 2005 11:52

Eksotisk krydret og tørret sælkød med navnet Jerky har været produceret i Maniitsoq Kommune det sidste års tid. Tynde krydrede sælkødsskiver, som kan spises sammen med en god whiskysjus f. eks.

Initiativtageren til produkterne er garveriet Great Greenland i Qaqortoq. Firmaet har dannet et datterselskab, som hedder Greenlandic Leeped Solution, GLS.

GLS har i februar måned og lige før sommerferien indhandlet omkring 200 hele sæler i både Maniitsoq´s bygd Napasoq og i selve Maniitsoq. Her har man udnyttet hele sælen. Kødet er sendt til en samarbejdspartner i Danmark, som skal undersøge hvorvidt spækket er brugeligt til madlavning. Resten af sælen er brugt til hundefoder.

Nu er firmaet blevet flyttet til Maniitsoq og venter kun på levnedsmiddelstyrelsens godkendelse for at fortsætte.

Initiativtageren direktør Michael Nielsen, Great Greenland, sagde til Kujataata Radioa i sidste uge, at tørret krydret sælkød er til salg i Maniitsoq og Nuuk og kommer til Qaqortoq.

-Når vi har fået autorisation fra EU samt godkendelsen af levnedsmiddelstyrelsen, vil vi undersøge om der marked for disse krydrede sælkødchips i Danmark, siger Michael Nielsen.