"Norsaq" leaset frem til 2011

Allattoq Karsten Sommer
septembarip 13-at 2005 11:17

Den 5. januar 2013!

Hvad mon vi laver på den dag om otte år? Én mulighed er at nogen af os flyver den allersidste tur med Air Greenlands lækre røde Airbus-atlantmaskine Norsaq.

Flyselskabet meddeler i dag, at man har forlænget leasingaftalen for Air Greenlands flagskib – foreløbig frem til begyndelsen af år 2011. Og hvis man til den tid har lyst til fortsat at gøre brug af maskinen, kan lejeaftalen forlænges med yderligere to år – frem til femte januar 2013.

Air Greenland fortæller at de forlænger aftalen i forventning om fortsat stigning i turismen, ligesom de er optimistiske med hensyn til stigning i den almindelige rejseaktivitet mellem Danmark og Grønland.

Hvad der sker efter 2013 afhænger af hvad der til den tid er sket med eventuelle nye lufthavne og landingsbaneforlængelser her i landet, siger Air Greenland optimistisk.