Nanortalik ønsker genåbning af fiskefabrikken

septembarip 13-at 2005 12:54

I Nanortalik kommune er borgernes største ønske, at fiskefabrikken i byen genoptager produktionen. Desuden at en privatejet rejefabrik i Alluitsup paa får afklaret, om rejetrawleren Nataarnaq skal starte indhandlingen til fabrikken.Det siger kommunens borgmester Kristine Raahauge.

Disse ønsker er blevet fremlagt til Landsstyreformand Hans Enoksen og Landsstyremedlem Tommy Marø, som i weekenden var på besøg i Nanortalik.

Royal Greenland vil gerne sælge deres tidligere fiskefabrik til Arctic Green Food, og prisen er 4,2 mio kr. Men på nuværende tidspunkt er det ikke klart, om Arctic Green Food vil købe fabrikken, fordi selskabet er i færd med at afklare, hvilke maskiner der følger med i købet.

Det er ellers meningen at Arctic Green Food sammen med Pilersuisoq skal begynde at drive fabrikken i Nanortalik, hvor de vil producere forskellige fiskearter, samt sælkød.

Nanortalik kommune vil også gerne afklare om trawleren Nataarnaq skal begynde at indhandle rejer til en privatejet rejefabrik i bygden, Alluitsup Paa. Men problemet er at havnen i bygden er for lille til trawlere i Nataarnaq-størrelsen.

Udover disse ønsker vil Nanortalik kommunne igen begynde at bygge boliger i byen, og der skal også bygges flere huse i bygderne.