Ny anholdelse i røverisag

septembarip 22-at 2005 16:46

Politiet i Ilulissat har anholdt endnu en mistænkt fra røveriet mod Hotel Hvide Falk. Manden, der er i 20erne blev anholdt i går eftermiddag og blev derefter ført for dommeren i kredsretten.

Manden er sigtet for både vold og tyveri, da der i Grønland ikke findes en egentlig røveri-paragraf. Dommeren besluttede at tilbageholde den unge mand i 14 dage. En beslutning han valgte ikke at kære til Landsretten.

Røveriet mod Hotel Hvide Falk skete fredag i sidste uge, hvor to maskerede personer forsvandt med cirka 50.000 kroner. Under røveriet bandt de en kvindelig natportier, samt kom i slagsmål med en anden ansat på hotellet.

Tidligere på ugen blev en anden mand anholdt i samme sag.