Krabbekvoterne udvides alligevel

Allattoq Karsten Sommer
septembarip 23-at 2005 08:39

Landsstyret meddeler her til morgen at man har bevilliget en ekstra krabbekvote på 400 tons til Paamiut Kommune. Ilulissat og Uummannaq Kommune får ligeledes 400 tons hver. Sisimiut Kommune har samtidig fået forhøjet kvoten med 200 tons.

Det meddeler Landsstyreformand Hans Enoksen.

Landsstyret imødekommer dermed de grønlandske krabbefiskeres anmodning om ret til at fange flere krabber. Mange hundrede arbejdspladser har ifølge fiskerne været i fare, men med morgenens meddelelse er de mange jobs foreløbig reddet.