- Det er nu op til de danske myndigheder at vurdere de resultater, som vi har fundet frem til omkring det radioaktive stof plutonium, der er blevet fundet ved Narssarssuk i Nordgrønland, siger administrerende direktør for Forskningscentret Risø
Risø har barslet med en statusrapport, hvor de har kigget på de radioaktive efterladenskaber efter flystyrtet i 1968 ved Thulebasen.
De har før undersøgt havet omkring flystyrtet, men som noget nyt tog de 8 jordprøver ved Narssarssuk, og også her var der plutonium.
- Det var faktisk forventet at vi ville finde plutonium på land, for hvorfor skulle der ikke være det, når vi fandt det i havet, siger Risøs administrerende direktør, Jørgen Kjelms til Radioavisen og understreger, at det nu er op til myndighederne, at vurdere resultaterne og hvad de vil bruge dem til.
Det er ikke de store mængder plutonium der er fundet i jorden i det område, men det er alligevel nok til at det kan have betydning for de mennesker der færdes ved Narssarssuk.
Derfor anbefaler Risø da også, at forekomsten bør kortlægges systematisk, at der kan indsamles urinprøver fra personer, der færdes i området.