Ældretalsmand: Ældre bliver ensomme under isolation
Isolation af beboere på alderdomshjemmene har resulteret i ensomme ældre.
Det skriver Ældretalsmanden, Inga Egede, i en pressemeddelelse. Hun har undersøgt forholdene på alderdomshjemmene i Grønland.
Ifølge en redegørelse fra 2021 af departementet for sociale anliggender og arbejdsmarked er der over 7.000 borgere over 60 år.
Mange af dem har haft perioder med ensomhed, når kommunerne lukker for besøgende til alderdomshjemmene for at beskytte dem mod covid-19.
LÆS OGSÅ Landslægen: Ældre borgere kan vaccineres mod covid-19 i januar
- Jeg er naturligvis forstående for, at kommunerne foretager disse handlinger for at beskytte de ældre; dog har udgangsforbuddet og forbuddet mod besøg i alderdomshjemmene resulteret i ensomhed for det ældre, siger Ældretalsmand, Inga Egede, i pressemeddelelsen.
Senest har alderdomshjemmet i Aasiaat blevet lukket for besøgende på grund af udbredt smitte af covid-19 i hjemmet.
Det er langt fra den eneste gang, at et alderdomshjem er blevet lukket for besøgende i tiden med coronavirusset.
Og kommunerne bør gøre mere for at minimere den psykiske belastning hos de ældre, når alderdomshjemmene bliver lukket, mener Inga Egede.
- Jeg vil appellere til kommunerne, at der laves tiltag for at undgå, at de ældre bliver alt for ensomme som følge af isolationen. Her vil jeg opfordre kommunerne vil at give mulighed for telefoniske samtaler samt online kontakt med nære relationer, som for eksempel facebook, siger ældretalsmanden, Inga Egede.