- Fint nok at fjerne kødafgift, men grønlandsk mad bør blive billigere

Afgifter på importeret kød bliver fjernet fra nytår. Vurderingen er, at et kilo hakket oksekød kan blive 10 kroner billigere end i dag.
Kødafgifter fjernes første januar fra næste år. Foto © : Karline Platou/KNR
13. november 2022 11:27

Kød bliver billigere. 

Det har politikerne i Inatsisartut besluttet. Det importerede kød har været pålagt en afgift, men den bliver altså fjernet nu. Dog forbliver prisen på lam og får fra Grønland den samme. 

Det er Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, der har stillet forslaget. Han regner med, at et kilo hakket oksekød kan blive 10 kroner billigere end i dag fra nytår.

KNR har været en tur i Nuuk Center for at høre forbrugernes meninger om det.

 

Foto © : Karline Platou/KNR

 Abisa Dalager

 

Hvad synes du om, at afgifterne bliver fjernet fra udenlandsk kød?

- Det er helt fint! Det kunne også være også godt, hvis grønlandske fødevarer bliver billigere, da de er så dyre, at vi nærmest ikke har råd til det, siger 77-årig Abisa Dalager.

Får det konsekvenser for dig?

- Det bliver godt for mig, selvfølgelig.

 

Foto © : Karline Platou/KNR

Susanne Hansen

 

Hvad synes du om, at afgifterne bliver fjernet fra udenlandsk kød?

- Det kommer til at hjælpe rigtig meget. Priserne er i det hele taget meget høje i dag. Vi leder jo efter tilbud hele tiden, så jeg er rigtig glad for at høre det, siger Susanne Hansen.

Det kommer til at koste en del for landskassen at fjerne kødafgiften. Hvad synes du om det?

- Jeg synes, at det vil være bedre, hvis vores specialiteter bliver billigere i stedet for kød fra udlandet, siger Susanne Hansen.

 

Foto © : Karline Platou/KNR

Angutitsiaq Esbosetsen

 

Hvad synes du om, at afgifterne bliver fjernet fra udenlandsk kød?

- Jeg synes, at det er helt fint, men jeg ærgrer meget over at høre, at man ikke vil ændre på prisen på lammekød fra Grønland.

Hvorfor?

- Fordi når jeg køber kød, så køber jeg kød, der kommer fra Grønland, siger 22-årige Angutitsiaq Isbosethsen.

- Jeg er tilfreds med det, for priserne i dag er i det hele taget meget høje, han til KNR.

 

Foto © : Karline Platou/KNR

Maren Clasen

 

Hvad synes du om, at afgifterne bliver fjernet fra udenlandsk kød?

- Hvorfor ikke hæve priserne på kød fra Danmark og så gøre grønlandsk proviant billigere? Grønlandske fødevarer er så dyre, at en afhåret lomvie i dag koster op til 130 kroner. Det har vi ikke råd til, så vi er nødt til at spise andesteg i stedet for. Den bliver vi mere mætte af, siger Maren Clasen.

 

Foto © : Karline Platou/KNR

Evald Simonsen

 

Hvad synes du om, at afgifterne bliver fjernet fra udenlandsk kød?

- Det er rigtig godt. Det var en stor fejl, at det i det hele taget blev indført. Det giver jo kolossal social ulighed.

Hvorfor synes du det?

- Det er jo dem, der tjener mindst og har mindst - altså dem på overførselsindkomster - som mærker den slags afgifter mest.

Hvad kommer det til at gavne, i det hele taget?

- Det kommer da til at hjælpe lavindkomstgrupperne og pensionister og andre, der ikke har så meget at gøre med.

Det kommer til at koste en del for landskassen at fjerne kødafgift. Hvad synes du om det?

- Det er jo ingenting. Sidste gang der var en Siumut-regering, regulerede de direktørenes løn i selvstyrets selskaber. Det koster langt mere. Så det er noget pjat, at det er dyrt, siger Evald Simonsen.

Ifølge beregninger vil afskaffelse af indførselsafgiften på kød betyde, at landskassen taber 13,3 millioner kroner om året.

Hvordan tabet af afgifter skal finansieres, ved politikerne ikke endnu.