B-67 vinder GM i futsal igen: Tæt kamp mod N-48
B-67 slog mandag N-48 i futsal-finalekampen i Paamiut.
Dermed kan grønlandsmestrene fra sidste år, B-67, tage guldmedaljerne med hjem igen til Nuuk. Men de skulle kæmpe hårdt for guldet, da holdet fra Ilulissat, N-48 kæmpede lige så bravt.
- Det var lige præcis en intens kamp som vi havde forventet, vi vidste at N-48 er et meget taktisk stærkt hold med nogle krigere, og med al respekt for dem, så synes jeg ikke at resultatet viser kampens sande natur.
Årets spillere
Årets fighter: Kuluk Hermansen, N-45.
Årets tekniker: Rene Eriksen Petersen, B-67.
Årets spiller: Lars Erik Reimer, N-48.
Årets hold
Målmand: Nick Hermansen, N-45.
Spillere: Lars Erik Reimer N-48, Rene Eriksen Petersen, B-67, Niklas Kleist, Young Guns Futsal, Nick Reimer, B-67.
Det sagde træneren for B-67, Jimmy Holm Jensen kort efter finalekampen.
Kampen endte nemlig 5-2 til B-67. Selvom det kan lyde som en stor sejre til B-67, så var det en særdeles tæt kamp.
Da det stod 1-1 i den ordinære spilletid på to gange 20 minutter, måtte de to hold nemlig ud i ekstra spilletid på to gange fem minutter.
Og det var først i de sidste tre minutter af kampen, at de sidste fem mål begyndte at strømme ind i netmaskerne.
Tre straffesparke i ekstra spilletid
Kampens første mål blev scoret af Katu Madsen fra N-48 i første halvleg. Derefter pressede B-67 på at udligne. N-48 lagde sig da også dybt og koncentrerede på at ramme B-67 på kontraangreb.
Det lykkedes B-67 spilleren, Patrick O. Frederiksen at udligne resultatet til 1-1 i anden halvleg af kampen .
Efter 40 minutters intenst spil frem og tilbage ad banen lød dommerens slutfløjt. Der stod stadig 1-1 og der måtte findes en vinder.
Derfor startede kampen igen i ekstra spilletid på to gange fem minutter. Tre minutter før den endelige slutfløjt scorede Nick Reimer fra B-67 til 2-1 og de var foran for første gang.
Målscoreren og anføreren for B-67, Patrick O. Frederiksen tacklede dog en spiller fra N-48 og der blev givet et straffespark til holdet fra Ilulissat.
Og her kunne det altså havde stået 2-2. Men Looqi Svane, målmanden for B-67 var redningsmanden da han blokerede straffesparksforsøget fra N-48.
Værre blev det for N-48, da de selv gav et straffespark væk til B-67. Her bankede B-67’s Nick Reimer bolden i nettet, og der stod 3-1. Med kun to minutter tilbage satsede N-48 alt frem ad banen.
Det gjorde dem sårbare i forsvaret, hvilket B-67 udnyttede i et kontraangreb og scorede endnu et mål til 4-1. N-48 fik et trøstemål kort før slutfløjten, mens B-67 fik endnu et straffespark og scorede til det endelige målresultat, 5-2.
B-67 blev dermed årets grønlandsmester i futsal igen. Sidste år vandt B-67 over IT-79.
Young Guns Futsal fra Nuuk, der havde deres debut-deltagelse, endte på tredjepladsen efter deres kamp mod hjemmeholdet fra Paamiut, N-45.