Coronahotline får en ekstra telefon til økonomisk hjælp

Hvis man har corona eller er i hjemmekarantæne, og ikke kan arbejde, så ring til corona-hotline for at høre om muligheder for ydelser.
Foto © : Karolina Kabat/Flickr Creative Commons
Skrevet af Malik Brøns
10. december 2021 12:58

Corona har for alvor taget over i Grønland.

I hovedstaden Nuuk er der konstant smittetilfælde mellem 20 til 30 om dagen. Nordpå i Upernavik og Qasigiannguit er mange også ramt af smitte.

For mange timelønnede kan det betyde, at man ikke kan arbejde, fordi man er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne.

Derfor er der blevet oprettet en ekstra telefon hos coronahotline.

Coronahotline har telefon 80 11 00, og har åben om hverdagene fra klokken 13 til 16.

LÆS OGSÅ Hvis du har corona: Sådan får du økonomisk hjælp

Den ekstra telefon, der er oprettet, kan man ringe til, hvis man vil høre mere om mulighederne for at få økonomisk hjælp.

Ifølge en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut, så har vi to muligheder for at modtage ydelser i forbindelse med for eksempel hjemmekarantæne.

Hvis man er smittet eller er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne af coronasekretariatet, så har man ret til at få arbejdsmarkedsydelse, hvis man opfylder disse betingelser:

  • Man har folkeregister i Grønland
  • Man er fyldt 18 år eller er forsøger
  • Man skal inden for de sidste 13 uger have haft arbejde i mindst 182 timer som lønmodtager.

13 uger er 91 dage - altså omkring tre måneder.

Man kan læse mere om det på Sullissivik. 

Ifølge reglerne om arbejdsmarkedsydelsens størrelse, så beregnes ydelsen ud fra, hvor mange timer du har arbejdet de seneste 13 uger.

Jo flere timer du har arbejdet, jo flere timer du kan få dækket.  

En anden mulighed er, hvis man ikke har arbejdet i mindst 182 timer som lønmodtager i de sidste 13 uger, at kan man søge om såkaldt offentlig hjælp.

Det kan man læse mere om på Sullissivik.