Dagens coronatal: 180 positive siden fredag og en ældre person død
En ældre person er død af corona på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Smitten har formodentlig været den primære dødsårsag.
Det oplyser landslægeembedet på deres hjemmeside.
Restriktioner i Grønland - helt kort
I hele landet skal du vise coronapas på offentlige steder.
Det er restauranter, barer, værtshuse, museer, biografer og så videre.
Du skal have mundbind på, når du:
- Er i lokaler med offentlig adgang (butikker, kirker, biblioteker, restauranter og så videre).
- Kører i bus og taxa.
Restauranter, barer og værtshuse må kun lukke halvdelen af det antal gæster ind, som lokalet er godkendt til
Frem til 1. februar lukker alle steder, hvor der serveres alkohol, klokken 22.
Salg af alkohol er midlertidigt lukket frem til 1. eller 9. februar i fire ud af landets fem kommuner.
Hvis du er over 15 år og uvaccineret, har du ikke adgang til biblioteker, biografer, værtshuse, restauranter og andre steder med offentlig adgang.
Det gælder ikke butikker og offentlig transport. Du skal kunen vise et bevis for at være immun for at få adgang.
Fra 26. januar skal du ikke længere vise en negativ test ved checkin i Kastrup. Testkravet ved indrejse fra Danmark bliver dermed droppet.
Dermed er der nu seks dødsfald i Grønland, der er relateret til corona.
Siden fredags er ni personer, som har været indlagt med eller på grund af corona, blevet udskrevet.
I dag der er i alt fem indlagte patienter, som er smittet med corona. Tre er i Nuuk, en i Qaqortoq og en i Ilulissat.
LÆS OGSÅ Endnu et dødfald relateret til corona
Fire af patienterne er indlagt med corona som den primære diagnose. En af dem er indlagt på intensiv afdeling.
Kun en af de fem indlagte, er indlagt på grund af en anden årsag, hvor corona ikke har nogen væsentlig betydning.
Landslægeembedet skriver også, at de to børn, som er indlagt på intensiv afdeling med formodede alvorlige senfølgesymptomer efter corona, stadig er indlagte.
Siden fredags er der desuden fundet 180 nye smittede ud af 310 PCR-tests.