Dansk minister vil af med skyhøje mobilpriser

Mobilpriserne mellem Danmark og Grønland skal have et ordentligt nøk nedad. Det mener den danske minister for nordisk samarbejde, der appellerer til, at telefonselskaberne tænker mindre på profit.
Flemming Møller Mortensen (Soc.dem.) anerkender, at de tre lande i rigsfællesskabet har ret til at indrette sig, som de ønsker. Han ønsker dog alligevel, at det skal være nemmere for grønlændere, danskere og færinger at bo, arbejde og rejse på tværs af landene.
08. juni 2022 05:47

For nyligt var den danske minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen (Soc.dem.), i Nuuk og Ilulissat for at styrke sammenhængen mellem Grønland og Danmark.

Under besøget mødtes han blandt andet med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, for at løse nogle af de grænsehindringer, der gør livet surt for borgere, der bevæger sig på tværs af rigsfællesskabet.

- De enkelte lande i rigsfællesskabet bestemmer i store træk, hvordan de indretter sig, alligevel skal det være nemt for borgerne at bevæge sig frit mellem landene, uden at der er alt for mange praktiske forhindringer, siger Flemming Møller Mortensen.

LÆS OGSÅ EU er ved at afskaffe roamingafgift

En af de hindringer, som den danske minister rigtig gerne vil nedbryde, er de høje afgifter på telefoni.

Sådan er mobilpriserne


Danmark-Grønland:
Hos flere telefonselskaber koster det mellem 5-16 kroner at ringe fra Danmark til Grønland i minuttet. Flere selskaber tager derudover en opkaldsafgift.

En SMS-besked koster typisk mellem 3-5 kroner.

Data koster omkring 10 kroner for 100 MB.


Grønland-Danmark (Tusass):
Det koster mellem 0,99-3,64 at ringe fra Grønland til Danmark i minuttet.

Data koster fra 3,06-4,34 kroner for 100 MB.

Spørger man Flemming Møller Mortensen, så mener han nemlig, at telefonselskaberne tager sig alt for godt betalt, når man for eksempel ringer fra Danmark til Grønland:

- Jeg vil være helt ærlig. Jeg synes, at man skal finde en løsning, men lige så snart der er nogen, der tjener penge, så ved man godt, at det kan gøre ondt. Men for borgerne vil man jo gerne have, at man kan ringe indenfor rigsfællesskabet, uden at man skal blive ruineret, siger Flemming Møller Mortensen.

I EU har man sat en grænse for, hvor dyrt det må være at ringe og bruge mobildata, men da Grønland står udenfor det samarbejde, gælder der andre regler her.

Ifølge Flemming Møller Mortensen, så bør mobiloperatørerne og Tussas dog seriøst overveje, hvordan priserne kan komme ned:

- Når vi taler om roaming i Grønland, så er det et spørgsmål om, at Tussas skal gøre sig sin situation klar.

Tusass giver de danske teleselskaber ansvaret

Hos Tusass er de som udgangspunkt enige i, at priserne, i hvert fald hos de andre teleselskaber, er før høje.

Det skriver virksomhedens wholesale direktør Flemming Drechsel i en mail til KNR:

- I forhold til at ringe til en abonnent i Grønland fra Danmark, så opkræver Tusass en standardpris på 0,22 kroner per minut. Den pris kan således ikke forklare de ofte meget høje minutpriser, som de danske kunder oplever.

Også i forhold til prisen på data, mener Tusass, at ansvaret ligger hos de danske teleselskaber. Igen er der nemlig stor forskel på, hvad Tusass kræver som betaling fra de danske selskaber og den pris, som teleselskabernes kunder i Danmark skal betale:

- De priser per minut eller megabyte som de danske teleselskaber betaler til Tusass udgør en forsvindende lille del af den pris, som de opkræver fra deres kunder. Det kan Tusass ikke selv ændre på. Det er en sag mellem de danske teleudbydere og deres kunder, skriver Flemming Drechsel til KNR.

Efter bureaukratisk mareridt: Grønlandske sygeplejersker kan nu arbejde i Danmark

En anden hindring, som både Grønland og Danmark har ønsket at rydde af vejen, handler om, at det skal være nemmere for sygeplejersker, som har taget deres uddannelse i Grønland, at kommer i arbejde i Danmark.

Autorisationskrav i Danmark hvis man er uddannet i Grønland og Færøerne

 

For at få en autorisation skal man:

  • Være statsborger i et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz
  • Have en grønlandsk eller færøsk uddannelse som sygeplejerske
  • Sende styrelsen for patientsikkerhed dokumentation for identitet, fødselsdata, uddannelse, erhvervserfaring og professionelle status
  • Hvis man har en dansk autorisation, kan man automatisk få skiftet over til grønlandsk autorisation

Sagen fik opmærksomhed sidste år, hvor den grønlandske sygeplejerske Rune Olsen fortalte til KNR, at han måtte kæmpe i tre måneder, før de danske myndigheder anerkendte hans uddannelse og gav ham autorisation til at arbejde som sygeplejerske i Danmark.

LÆS OGSÅ Grønlandsk sygeplejerske i klemme i Danmark

Det på trods af, at sygeplejerskeuddannelsen i Grønland lever op til de danske krav.

Ifølge Flemming Møller Mortensen skulle den sag dog være løst nu:

- Vi har fundet en løsning, sådan at forhåndsgodkendelsen af dele af den grønlandske sygeplejerskeuddannelse er på plads. Det betyder, at det er meget lettere at komme i gang med godkendelsen af en grønlandsk sygeplejerske.

Flemming Møller Mortensen er selv tidligere sygeplejerske og har arbejdet på sygehuset i Ilulissat. For ham var opholdet med til at forandre hans liv og enormt lærerigt.

- Menneskeligt blev det et vendepunkt for mig. Jeg fik så mange gode kollegaer og venner i byen, som jeg stadig har kontakt med, siger Flemming Møller Mortensen.

Han ønsker derfor, at borgerne indenfor rigsfællesskabet ligesom ham skal have de samme muligheder for at rejse, arbejde og studere i alle tre lande.