Demokraatit dropper forslag om afgifter
Håbet hos kunder om billigere slik og andet godt var stort, da Demokraatit forslog at droppe en række afgifter på sukker, kød og kaffe.
- Ja, jeg har et stort ønske om, at de fjernes, sagde Marie Petersen, som KNR mødte i Brugseni i Qaqortoq for en måned siden.
Men sådan bliver det ikke lige foreløbig.
Demokraatit har nemlig lige op til, at afgifterne skulle debatteres for anden gang i Inatsiartut, trukket fire forslag tilbage.
Det er forslag om at fjerne indførselsafgifter på the, kaffe og kød. Partiet ønsker desuden at sænke sukker afgifterne, som de selv var med til at hæve i 2019.
LÆS OGSÅ Afgifter på usunde varer skræmmer ikke forbrugerne
Formålet med indførsel af afgifterne i 2019, som det daværende Naalakkersuisut vedtog, var at sænke folks slikforbrug. Men den politiske hensigt om at forbedre befolkningens sundhed med de højere afgifter, har ikke fået forbrugerne til at købe færre cigaretter, alkohol, slik og sukker.
Det har flere butikskæder fortalt til KNR.
Må ikke komme med samme forslag før der er valg igen
Og der er en god grund til at Demokraterne trækker deres forslag tilbage, siger formanden for Demokraatit.
- Det nu er klart, at flertallet i Inatsisartut ikke vil fjerne afgifterne. Da Naalakkersuisut har lovet, at de vil indgå i den kommende reform af skatte- og afgiftsområdet, så har vi valgt at trække forslagene, og vil vente på dem, før vi tager stilling påny, siger Jens-Frederik Nielsen.
Hvis Demokraatits fastholdt, at de ville droppe afgifterne på slik, kaffe og kød, kunne koalitionens partier havde nedstemt dem, ligesom de gjorde under den første behandling.
Så nu har Demokraatit droppet at føre idéen om færre afgifter igennem Inatsisartut. Reglen er nemlig, at et parti ikke kan lave et nyt forslag, der ligner det, som allerede er nedstemt, før der er valg igen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil tygge på forslag om at fjerne afgift på kød, kaffe og sukker
Demokraterne har dog ikke opgivet kampen. Men første vil partiet se, hvordan Naalakkersuisut vil tage afgifterne med i deres varslede skatte- og afgiftsreform.
- Og hvis det ikke er nok, og de afgifter, jeg har fremsat forslag om, ikke blive fjernet i den reform, så må jeg fremsætte min forslag igen til Inatsisartut-beslutning, siger formand for Demokraterne Jens-Frederik Nielsen.
Et flertal i Finans- og Skatteudvalget havde lagt op til, at Naalakkersuisut undersøger muligheden for at ændre de afgifter, som Demokraterne havde foreslået.