Færøerne lægger havn til russiske skibe

Færøerne har lovet at følge EUs sanktioner mod Rusland. Men øgruppen lader stadig russiske skibe ligge i havn. 
Færøerne lader stadig russiske skibe lægge til i havnene. Billedet her stammer fra Thórshavn.
30. april 2022 16:33

Det meste af Vesten har indført massive sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine. Men på Færøerne har man ikke travlt med at sanktionere Rusland.

I de færøske havne ligger nemlig stribevis af russiske skibe. Det sker, selv om EU 16. april indførte en ny sanktionspakke, der blandt andet forbyder russiske skibe at lægge til i EU-landenes havne.

LÆS OGSÅ Royal Greenland stopper handel med Rusland

Færøerne er ikke medlem af EU. Men i starten af marts udtalte Færøernes landsstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana fra partiet Miðflokkurin, til det færøske public-service medie, Kringvarp, at landet ville følge EUs sanktoiner mod Rusland.

- Udgangspunktet er, at vi er med i de sanktioner, som bliver sat i kraft.

Alligevel er der nu, to måneder efter Ruslands invation af Ukraine, masser af skibe under russisk flag i de færøske havne. Det fortæller redaktør på mediet Kringvarp på Færøerne, Rólant Waag Dam, til DR.

- (Russiske, red.) Skibe, som ligger og damper og oser i færøse havne. De fylder rigtig meget, de er store, og i de her bygder, hvor de ligger, er de meget synlige. 

LÆS OGSÅ Russisk invasion sætter arktisk samarbejde i bero

Det vækker nu intern debat på Færøerne, hvor oppositionen kræver, at landsstyret forbyder al eksport til Rusland. Også selv om det vil ramme den færøske landskasse hårdt. 

En fjerdel af landets eksport går til Rusland. I 2011 løb det op i 2,3 milliarder kroner.

Blandt kritikerne er også folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

- Jeg mener ikke, at havnene burde stå åbne for russiske skibe. Man burde følge EU, som man har sagt fra starten, siger han til Berlingske.

Det største fiskeriselskab på Færøerne, Bakkafrost, besluttet kort efter krigens udbrud i Ukraine at droppet eksporten til Rusland.

Statsminister Mette Frederiksen har ved flere lejligheder understreget, at hun forventer, at Færøerne følger EU's sanktioner mod Rusland.