Fiskeriloven er forsinket igen
Hvordan skal rammerne for et af landets vigtigste erhverv være?
Det har været planen, at Naalakkersuisut finder svarene og fremlægger et lovforslag til Inatsisartut under efterårssamlingen i år.
Men nu har Naalakkersuisut erkendt, at de ikke kan overholde deres egen tidsplan. For arbejdet med lovforslaget er forsinket. Det skyldes, at embedsværket skal have bedre tid, siger naalakkersuisoq for fiskeri, Aqqaluaq B. Egede (IA) til KNR.
- Selvstyrets jurister skal have god tid til at arbejde grundigt med den vigtige sag, der har store betydning for samfundsøkonomien, siger han.
Naalakkersuisoq: Vi før bedre tid
Udover bedre tid til Selvstyrets embedsfolk ønsker Naalakkersuisut også tid til dialog med fiskeriets organisationer.
LÆS OGSÅ Det sagde partierne før valget 2018: Siumut garanterede en ny fiskerilov
Og selv om processen nu er udskudt igen, er Aqqaluaq B. Egede tilfreds:
- Konsekvensen af forsinkelsen er, at der er mulighed for at arbejde med forslaget i god tid og uden fejl, siger han.
Ikke den første forsinkelse
Den gældende fiskerilov er fra 1996, og den er blevet ændret mange gange siden da.
Inatsisartut førstebehandlede et forslag til fiskerilov under efterårssamlingen i 2017. Men politikerne nåede kun at behandle forslaget én gang.
Forslaget var planlagt til at blive behandlet for anden og tredje gang under forårssamlingen i 2018. Samme år var der valg, men det nye Inatsisartut valgte ikke at arbejde videre med forslaget, som det gamle Inatsisartut havde fremlagt.
LÆS OGSÅ Fiskerikommission anbefaler at trimme fiskerne: Der skal være nok til vores børn og børnebørn
Det er ikke første gang, at arbejdet med et forslag til fiskerilov bliver forsinket. Naalakkersuisut har nedsat en fiskerikommission, der blev sat til at skrive en betænkning.
Betænkningen skulle efter planen være afleveret juni 2020, men blev først afleveret i efteråret.
Kommission: Fang færre fisk og kvoter væk fra politikerne
I betænkningen har kommissionen sat forskellige anbefalinger på krogen til politikerne - om Naalakkersuisut og Inatsisartut vil følge anbefalingerne, er op til dem.
Men et af Fiskerikommissions hovedbudskaber er, at der skal være fisk nok til, at vores børn og børnebørn kan leve af fiskerierhvervet. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil der ifølge Fiskerikommissionen være færre fisk at fange og dermed færre penge at fiske op til fiskerne i fremtiden.
Kommissionen har især rettet kikkerten mod jollefiskerne, som er de kystnære fiskere. Naalakkersuisut har nemlig været meget gavmilde med, at forhøje kvoterne til jollefiskerne i de seneste par år.
For eksempel så var kvoten for kystnært fiskeri efter torsk tre gange højere end den biologiske anbefaling i 2018. Kvoten for kystnært fiskeri efter hellefisk var i 2019 næsten dobbelt så højt som den biologiske anbefaling.
Når kvoten bliver fisket op, så råber fiskerne efter flere kvoter.
For at undgå at politikerne blander sig i kvoterne, så anbefaler kommissionen, at der bliver lavet en licensstyrelse. Altså et sted, som udsteder kvoter og licenser til fiskerne. Her skal der ikke sidde nogen politikere fra Naalakkersuisut. Det er for at sikre det såkaldte armslængdeprincip.
Eksporten af fisk og fiskeprodukter har en værdi på over fem milliarder kroner. Det svarer til omkring 91 procent af den samlede eksport. Desuden tjener landskassen mange millioner på fiskeafgifter.
