Folk i Qasigiannguit tager coronaudbrud med ro

Lige nu er der udbrud af coronavirus i Qasigiannguit. På trods situationen tager indbyggerne det stille og roligt, fortæller Taja Larsen fra byen til KNR. Folk i byen fortæller åbent om svar på deres coronatest.
Foto © : Grønvold Anna
Skrevet af Ane-Marie Petersen
10. december 2021 05:42

Der er smitteudbrud i Qasigiannguit. I øjeblikket er der 95 aktivt smittede i Kommune Qeqertalik, og fleste af dem befinder sig i Qasigiannguit.

Selvom der er smitteboom i byen, tager beboerne det stille og roligt, fortæller Taja Larsen.

- Vi har det fint. Det kan mærkes, at folk tager det stille og roligt. det er i hvert fald ikke stress over situationen, siger Taja Larsen.

Facebook er god kommunikationsværktøj

Det kom frem i sidste uge, at mindst 50 personer er smittet med coronavirus i Qasigiannguit. Før det kom frem i medierne, blev beboerne informeret via de sociale medier.

- Vi kommunikerer via Facebook om coronasituationen. Der kom en advarsel på Facebook, at der var nogen som var smittet. At vi blev informeret før det kom ud i medierne, synes jeg, at det er betryggende, siger Taja Larsen.

LÆS OGSÅ Dagens coronatal: 28 nye smittede

Efter det kom ud, at der er større smitteudbrud i byen, blev der igangsat smitteopsporing.

- Efter min mening har vi fået tilstrækkelig hjælp, og fik med det samme at vide om vi var smittede med corona eller ej, siger Ngalannguaq Broberg, og tilføjer, at folk efterfølgende begyndte at følge myndighedernes restriktioner.

Beboerne fortsætter også deres metode med at informere hinanden på Facebook hvis de er corona-positive.

- Folk respekterer hinanden, og når de så finde ud af at de er smittet, så fortæller de åbent til hinanden på vores corona-gruppe. Derfor er det betryggende at vide om hvem det er vi skal passe på, fortæller Taja Larsen.

Flere restriktioner på til byen

Naalakkersuisoq for sundhed Kirsten L. Fencker er glad for, at borgene i Qasigiannguit hjælper hinanden.

- Jeg er taknemlig over for deres tålmodighed. Vores kendetegn er at vi er gode til at samarbejde med hinanden, og det kan ses i Qasigiannguit. Folk hjælper hinanden, blandt andet med at levere varer for dem der har behov for det. Det gør mig fortrøstningsfuld og jeg håber at de vil blive ved med det, siger Kirsten L. Fencker.

I håb om at holde smitten nede, så planlægger Naalakkersuisut særlige restriktioner i Qasigiannguit.

- De (Qasigiannguarmiut red.) kan forvente at der kan komme yderligere restriktioner. Vi har forskellige restriktioner i tankerne for at stoppe smitteudviklingen, siger hun.

Kirsten L. Fencker kan dog på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår og hvilke restriktioner Naalakkersuisut har i ærmet til Qasigiannguit.

Men man kan forvente, at Naalakkersuisut vil melde noget ud om restriktionerne i de kommende dage, oplyser Kirsten L. Fencker.