Formandsskift i ICC Grønland: Hjalmar Dahl trækker sig
Efter otte på posten som præsident for Inuit Circumpolar Council Grønland trækker 70-årige Hjalmar Dahl sig tilbage.
Det meddelte han på den nationale organisations generelforsamling, der blev afviklet 17. - 18. marts. I stedet skal Hjalmar Dahl nyde sit otium i Qaqortoq, oplyser ICC i en pressemeddelelse.
I stedet tiltræder den tidligere Inuit Ataqatigiit-politiker og landsstyreformand Kuupik V. Kleist som ny præsident for organisationen.
Det blev besluttet på den nationale organisations generalforsamling, der blev afviklet 17 - 18- marts. Hjalmar Dahl oplyser, at det er en naturlig fratrædelse. I stedet går han på pension.
- Grundlagt i 1977.
- ICC er en NGO, der arbejder for at fremme inuits interesser og rettigheder internationalt.
- Organisationen repræsenterer 180.000 inuit i Alaska, Canada, Grønland og Chukotka (Rusland).
KNR har forsøgt at få en kommentar fra Hjalmar Dahl, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.
KNR har også forsøgt at få en kommentar fra den nye præsident, Kuupik V. Kleist, der heller ikke ønsker at kommentere formandsskiftet.
Begge oplyser dog, at det er en naturlig proces.
ICC Grønland afholder generalforsamling hvert fjerde år, hvor formandsskabet er på valg. Det sker forud for generalforsamlingen for Inuit Circumpolar Council, hvor medlemmer fra alle arktiske lande mødes.
ICC Grønland er en del af den internationale NGO International Circumpolar Council, der repræsenterer 180.000 Inuit i arktiske regioner. Organisationen arbejder for at fremme inuits rettigheder og interesser internationalt.
Udover formandsskiftet fortsætter Nuka Kleemann i den internationale- og lokale ICC, mens Aviâja Egede Lynge, Ululinannguaq Kleist og Aviaaja Lennert Olsen blev valgt som øvrige medlemmer af den nationale ICC Grønland.