Forslag 3. behandles i morgen: Pensionister kan få 750 kroner mere om måneden
I morgen skal et forslag om at hæve grundbeløbet for alderspensionister 3. behandles. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Dermed kan landets pensionister se frem til at modtage 9000 kroner mere om året. Det er en stigning på 750 kroner om måneden.
LÆS OGSÅ Pensionister: 750 kroner om måneden vil være en stor hjælp
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Jess Svane siger i en pressemeddelelse:
- Det er glædeligt at vi kan forbedre de ældres vilkår. Naalakkersuisut er opmærksom på, at de forhøjede pensionsbeløb vil medføre en nedsættelse af boligsikringsydelsen, for de pensionister der bor til leje, siger han og fortsætter:
- Arbejdet slutter dog ikke her, Naalakekrsuisut vil i de kommende år have fokus på ældreområdet ved at implementere ældrestrategien i samarbejde med de ældre og andre interessenter.
Alderspensionisterne får i dag 64.239 kroner i pension før skat.